Beatlesinfo.dk
Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

"Horsens, Horsens, Horsens…"

Anmeldelse/tilbageblik på Paul McCartney, Forum Horsens Stadium d. 8 juni 2004

Paul McCartney:  
Horsens:
Inden koncerten
Allerede inden Pauls lydcheck, 16:30, summede Horsens af virkelig god stemning. Rundt omkring i byen spillede flere Beatles-kopi-bands og i nogle kvarterer kunne man høre albums som Let It Be og With The Beatles blive spillet højlydt fra husene.

De fleste mennesker ankom til køerne mellem 16-18, men folkene forrest i køerne havde bevogtet de attraktive pladser siden middagstid. Horsens havde undervurderet mængden af tidlige køgængere hvorfor udstyret til kropsvisitation ganske uprofessionelt først blev sat frem meget sent, hvilket skabte tumult forrest i køerne. Der var ligeledes heller ikke toiletter før kl. 15.

"Are You Ready? - 3, 2, 1…"
Lidt over otte, blev baggrundsmusikken pludselig mere intens, lysfolk blev hejst op bag scenen, scenens mikrofoner blev tørret af en ekstra gang og preshowet var i gang.
Ligesom de sidste års McCartney-koncerter var det en noget løjerlig cocktail. Kæmpe balloner med måner og stjerner kom rundt, en akrobat foldede sig ud over scenen og andre mystisk klædte artister dansede rundt til lyden af tekno-udgaver af bl.a "Band On the Run," "Live and Let Die," "Silly Love Songs," "Temporary Secretary," og "What's That You're Doing". Pludselig lød en stemme; "Are You Ready? - 3, 2, 1." Og det bredde baggrundstæppe suste ud til siden, og omme bag stod han:
PaulMcCartney.com
Paul McCartney kort inden koncerten, Horsens.

Paul McCartney, manden der har betydet så meget for musikken. Lagt grundstenene til nutidens rock- og popmusik. Midt på et proppet stadium i den lille ukendte by Horsens.
Uden et ord, gik bandet direkte på wings-hittet Jet og fuld af begejstring skreg det meste af Horsens med.
Publikum var (ligesom i Parken sidste år) noget sløve til at varme op, men efter fem numre i selskab med legenden og hans dygtige band var de 20.000 tilskuere pænt friske.

Paul gjorde meget ud af at kommunikere med publikum, både på engelsk og dansk (som han i anledningen havde modtaget undervisning i). I det hele taget føltes det meget som om at man, som tilskuer, hele tiden deltog i showet.

Jeg kom til Horsens med en fornemmelse af at skulle se en B-koncert i Maccas program, mit indtryk var at McCartney nok ville spare lidt på kræfterne i Horsens. Men der må jeg sige at jeg blev overrasket, for nok havde Paul ikke samme energi som i 60'erne og 70'erne, og nok lød hans stemme ikke som den gjorde engang, men alligevel var aftens koncert fyldt med så meget energi og styrke, at jeg havde svært ved at få det til at passe helt sammen med hans høje alder og hårdtpressede program.



Det spillede han (hold musen over for at se Pauls instrument):

Jet
Got To Get You Into My Life
Flaming Pie
All My Loving
Let Me Roll It
You Won't See Me
She's A Woman
Maybe I'm Amazed
The Long and Winding Road
In Spite of All Danger
Blackbird
We Can Work It Out
Here Today (dedikeret til John Lennon)
All Things Must Pass (dedikeret til George Harrison)
Yellow Submarine (fordi publikum ved scenen sang den)
I'll Follow the Sun
For No One
I'll Follow the Sun
Calico Skies
I've Just Seen a Face
Eleanor Rigby
Drive My Car
Penny Lane
Get Back
Band On the Run
Back in the USSR
Live and Let Die
I've Got a Feeling
Horsens, Horsens... (Jam)
Lady Madonna
Hey Jude

(ekstra)
Let It Be
Yesterday
I Saw Her Standing There

(ekstra ekstra)
Helter Skelter
Sgt. Pepper's/The End


© 2004, Beatlesinfo.dk