Beatlesinfo.dk
Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder



George Harrison
Leadguitarist og sanger
Født d. 24. februar 1943, død d. 29. november 2001

Forrige Beatle

Næste Beatle


Forsiden

Ungdommen:
George Harrison blev født i Liverpool og var den tredje beatle der blev optaget i The Beatles, dengang amatørbandet The Quarry Men der blev ledet af John Lennon. George blev født i et middelklassehjem og oplevede ingen specielt tragiske ulykker (modsat Paul McCartney og John der mistede deres mor og Ringo der boede meget fattigt). George var god til at spille guitar og fik af og til undervisning i faget. Han havde ikke så stort naturligt talent som John og Paul, men øvede sig til gengæld flittigt.

Perioden i The Beatles:
John der i starten var gruppens altdominerende leder, havde kendt George før han mødte Paul, men valgte alligevel Paul som sin sangskrivermakker hvilket George udadtil accepterede pænt, selvom han og Ringo ofte kom til at stå lidt i baggrunden. Da The Beatles slog igennem i 1962, var George kun lige knapt enogtyve år, men dog den bedste på guitar hvorfor guitarsoloerne blev overdraget til ham. George skrev også sange, men var dog slet ikke så produktiv som John og Paul. Don't Bother Me var den første der blev valgt til et album (The Beatles' andet album, With The Beatles). Sangen skrev han under et sygeleje "for at se om jeg kunne skrive en sang" som han erindrede. Det var dog først nogle år senere at han for alvor markerede sig som sangskriver, specielt med hits'ne Something og Here Comes the Sun, der sagtens kunne dyste med Lennon/McCartney - Frank Sinatra kom sågar til at udnævne Something til sin yndlings Lennon/McCartney-sang!
Af publikum og fans blev George kendt som den generte og stille beatle.
I det hele taget var George ikke vild al den fan-pleje som berømmelse kræver, og han var uden tvivl lettet da The Beatles i 1966 droppede turnéerne, han var måske endda bagmanden, da hektiske koncerter ikke var hans kop te. Da det tidligere uomstridelige forhold mellem John Lennon og Paul McCartney i perioden efter Sgt. Pepper-succesen i 1967 begyndte at smuldre, fik han og John det bedre sammen, for Johns nye, mere tilbagelænede holdning lignede i høj grad Georges. I midten af tresserne fik Harrison åbnet øjnene for Indien - både landets musikkultur og religion. Han var således hovedmanden bag The Beatles' meditationsbesøg hos guruen Maharishi Mahesh Yogi i 1968.

Den efterfølgende solokarriere:
George Harrison, 1974
George Harrison, 1974
Efter The Beatles' splittelse i 1970 udgav George superhittet My Sweet Lord på det flotte trippelalbum All Things Must Pass. George blev dog hevet i retten af ejeren af rettighederne til sangen He's So Fine, da det viste sig at melodien til My Sweet Lord mindede mistænkeligt meget om He's So Fines.
Senere har man fundet ud af at bandet bag den relativt ukendte sang, havde været opvarmningsband for The Beatles i 1963 på en turne. Der har George nok ubevidst hørt sangen og har hæftet ved den.
George havde interesseret sig for Indien lige siden midten af tresserne, og specielt det indiske guitarinstrument, sitaren. Derfra var han blev ven med inderen Ravi Shankar som han i 1971 stablede støttekoncerterne Concert For Bangla Desh på benene sammen med. Det næste sæt af albums, som George udgav, var ingen store succeser og mens John og Paul stille fik styr på deres solokarrierer, måtte George ligeledes finde sig i at blive mindre og mindre kendt i musikpublikummets bevidsthed.
George forsvandt dog ikke helt fra de kendtes rækker da han blandt andet ydede økonomisk støtte til Monty Python-filmene hvilket senere viste sig at være en god forretning for ham.
I midten af firserne begyndte han at snakke sammen med Bob Dylan om at lave noget musik sammen med 'vennerne', og det blev i 1988 til den vel modtagne Lp, Traveling Wliburys Volume One, med hittet Handle With Care. Pga. dødsfald blev Traveling Wilburys dog et ganske kortvarigt band.

Resten af livet:
I julen 1999 angreb en forvirret indbrudstyv George, da han fejlagtigt havde troet huset var foladt julen over. Det kom til en slåskamp og verden var pludselig bange for at miste endnu en beatle (John Lennon blev jo skudt 1980), men George der var i fin fysisk form, vandt kampen og slap med chokket og et knivsår i brystet. I januar 2001 genudgav han All Things Must Past på Cd, i et flot cover.
George havde i længere tid døjet med en fremskreden lungekræft og han var jævnligt indlagt på en privatklinik i Schweiz. Derfor købte han sig en bolig i Italien, hvor han tit boede. Det meste af november havde den nærmeste familie opholdt sig der med George, da det viste sig at Georges kræftbehandling ikke havde været virksom nok, han lå på sine sidste dage.
Og den 29. november 2001 meldte familien, at George var sovet ind.
I dagene efter Georges død havde Danmarks Radio længe haft planlagt en dag såkaldt spil-dansk-dag, hvilket man ikke kunne overholde, for ganske forståeligt måtte de også spille lidt engelsk George Harrison-musik.

På etårsdagen for Harrisons død blev han fejret med mindekoncerten Concert For George, der er udsendt på DVD og hans enke arbejder i øjeblikket på at få udsendt gamle urørte optagelser med The Traveling Wilburys.
Fans i Liverpool kæmper for tiden for at få opstillet et minde over ham, men ejeren af beatlens barndomshjem vil ikke deltage, i mellemtiden lader det til at den engelske Heritage Foundation vil opsætte en mindetavle for ham ved siden af John Lennons i London.


Senest opdateret: Februar '09






En klassiker:

George Harrisons absolut bedste soloalbum,
All Things Must Pass.

Pris: 198 kr.