Beatlesinfo.dk

Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

Kort om The Beatles
(tilbage)

G√• til: Sp√łrgsm√•l og svar om The Beatles

The Beatles var verdens vel nok mest popul√¶re popgruppe og leverede i perioden 1962-1970 talrige nyskabende hits: Tidligt i form af √łreh√¶ngende, velsk√•rne popsange som She Loves You og I Want To Hold Your Hand, og senere som mere dybt bearbejdede sange som for eksempel In My Life, Strawberry Fields Forever og Hey Jude.

Grundstenene til The Beatles blev lagt i den engelske by Liverpool af John Lennon tilbage i 1957, mens Paul McCartney og George Harrison i årene efter blev hentet ind til erstatning for nogle af Lennons mindre talentfulde venner.
I 1962 erstattede Richard Starkey (Ringo Starr) gruppens daværende trommeslager Pete Best, der ikke passede ind (eller måske så bedre ud til Paul og John). Til Ringos store held sikrede Beatles sig en pladekontrakt kort efter.

Lennon-McCartney samarbejdet var én af hemmelighederne bag The Beatles' success - læs mere her.

Medlemmerne
John Lennon - Rytmeguitar, kor/vokalPaul McCartney - Bas, kor/vokal
George Harrison - Leadguitar, kor/vokalRingo Starr - Trommeslager
(sang sjlent)


Beatlemania
De f√łrste √•r af The Beatles' ber√łmmelse var karakteriseret ved f√¶nomenet beatlemania; gruppens fans var tidens hidtil vildeste, og det kom ogs√• til at g√• heftigt for sig ved de mange koncerter The Beatles p√• det tidspunkt gav. P√• trods af en h√•rdt presset kalender var Lennon og McCartney alligevel meget produktive og skrev sange nok til at d√¶kke cirka en Lp (ca. 45 min.) to gange om √•ret.
I 1964 lykkedes det sgar sangskriverduoen at skrive samtlige sange til albummet A Hard Day's Night, hvortil gruppen ogs medvirkede i en film af samme navn.

Hvor USA hidtil havde vret forj√¶ttet og uindtr√¶ngeligt land for de engelske musikere, indtog The Fab Four med en turn√© i 1964 ogs√• b√•de amerikanernes hjerter og hitlister. I The Beatles' f√łrste √•r optr√•dte de i reglen meget p√¶nt, men morsomt i interviews og presseoptr√¶dender. P√• den m√•de fremholdt pressen dem gerne som for√¶ldrenes "trygge alternativ" til The Rolling Stones. Desuden var The Beatles altid p√¶nt p√•kl√¶dt i forskellige former for jakkes√¶t gerne med slips.
I 1965 indspillede The Beatles deres anden film, Help! og den blev ligesom det medf√łlgende album modtaget godt. Gruppen forstod at flge den store udvikling i musikken og bandets andet album i √•ret 1965, Rubber Soul, var ogs√• en markant nyskabelse, der viste at The Beatles var i stand til at f√łlge tressernes andre pionerer som Beach Boys og Bob Dylan og s√¶tte en retning. Forandringen i musikken skyldes formegentligt ogs√• den forandring, at The Beatles var begyndt at ryge pot regelm√¶ssigt.
Yderligere spring tog Lennon og McCartney i deres sangskrivergerning med The Beatles' udgivelse af albummet Revolver i 1966. Her var der kælet mere for detaljerne, hvilket skabte et dybere univers, som til gengæld var sværere tilgængeligt for den umiddelbare lytter.

The Beatles' sene periode
Ved √•ret 1966 n√łd The Beatles ikke l√¶ngere de mange koncerter, som de ofte m√•tte give under ringe lydtekniske forhold, og i august 1966 gav gav deres sidste egentlige koncert (ser man bort fra den uanmeldte optrden de gav p√• toppen af Apple-bygningen i London, 1969).
F√łrste del af 1967 helligede The Beatles i stedet til et intenst arbejde p√• deres mesterstykke: Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band, der spr√¶ngte rammerne for datidens musikstandarder. I perioden var specielt Lennon og Harrison begyndt at eksperimentere med flere stoffer, og deres produktivitet dalede. Da gruppens manager Brian Epstein d√łde, p√•tog McCartney sig ansvaret for gruppens n√¶ste projekt, TV-filmen Magical Mystery Tour ledsagdet af musik, og da filmen i julen 1967 blev vist i flere lande var den en uforst√•elig fiasko.

Harrisons interesse for Indien, deriblandt indisk meditation og den indiske sitar, f√łrte The Beatles p√• et meditationskursus hos den indiske selvudn√¶vnte guru, Maharishi Mahesh Yogi i 1968. Det gik dog temmelig hurtigt op for f√łrst Ringo siden McCartney, at Maharishi ikke var, hvad han udgav sig for. Lennon og Harrison fulgte snart ogs√• deres spor hjem.
Turen havde dog ikke været et fuldt tidsspilde, da beatlerne medbragte en del nyskrevne sange da de kom hjem. Der var dog uenighed og gruppens fremtidige veje, og flere af de mange sange indspillede beatlerne hver for sig, til det der skulle blive The White Album, to Lp'er med mere og mindre almindeligt-færdiggjorte sange, deriblandt flere perler, og særligt Harrison blomstrede med klassikeren While My Guitar Gently Wheeps.

Opl√łsning
Helt galt imellem beatlerne gik det under en m√•neds indspilninger i januar 1969, hvor b√•de George og Ringo havde meldt sig ud af gruppen for nogle dage. De mange timers sjuskede indspilninger f√łrte f√łrst efter tredje redigeringsfors√łg til et album, og det var f√łrst et √•r senere. Arbejdet var givet til amerikanske Phil Spectors, og hans indsats p√• McCartneys The Long and Winding Road og Let It Be passede dog Paul s√• d√•rligt, at det blev meldt som dr√•ben der f√łrte til hans officielle udtr√¶delse af The Beatles i april 1970 og dermed Beatles' opl√łsning.

McCartneys udmeldelse kom ikke uden at The Beatles havde gjort et faktisk temmelig vellykket forsg i studiet senere i 1969. Optagelser der f√łrte til det flotte album Abbey Road med flotte musiske kvaliteter.

Punktum?
Selvom mange, inklusiv beatlerne selv, hbede at det endelige punktum i gruppens historie ikke var sat, kom The Beatles aldrig til at spille sammen igen.
I halvfjerdserne udgav (eks-)beatlerne flere solo-albums, men forholdet mellem McCartney og Lennon var s√• d√•rligt at det f√łrst var sidst i halvfjerdserne at de gamle makkere kom p√• fode.
I december 1980 blev John Lennon skudt uden for sit hjem i New York af en sindssyg fan Mark David Chapman, der ville have opmærksomhed. Dermed blev al fremtidig genforening af verdens strste musikgruppe en umulighed, men måske er det netop en af The Beatles' styrker - at de aldrig blev samlet igen.


Sp√łrgsml og svar om The Beatles

Her p√• Beatlesinfo modtager vi ofte sp√łrgsm√•l fra vores Beatles-interesserede bes√łgende. Her kan andre bes√łgende f√• gavn af nogle af svarene.


Hvem skrev The Beatles' sange?

The Beatles skrev for det meste deres sange selv. De indspillede aldrig sange som andre havde skrevet specielt til dem (som fx Elvis eller Britney Spears gjorde).
I begyndelsen skrev Paul McCartney og John Lennon gruppens sange sammen i et samarbejde hvor den ene fx bidrog med et omkvd og den anden med et vers, men ofte sad de ogs sammen og skrev en sang i fllesskab, for eksempel hittene She Loves You og I Want To Hold Your Hand. Det var derfor at sangskriverduoen konsekvent begyndte at skrive Lennon/McCartney som sangenes forfattere, hvilket de forsatte med resten af tiden i The Beatles, selvom de siden hen skrev deres sange alene. Yesterday er eksempelvis kun skrevet af McCartney og Help udelukkende af Lennon, men alligevel signeret Lennon/McCartney. En god regel er at forsangeren for det meste ogs er sangens forfatter, men der er f undtagelser.
George Harrison skrev ogs lidt sange, men han havde frst rigtig succes med det p gruppens sidste albums. Ringo Starr nede praktisk talt aldrig at komme i gang, men i The Beatles' sidste periode skrev han da et par.


Hvem dannede The Beatles?

John Lennon var manden der dannede The Beatles, selvom der skulle g√• nogle √•r f√łr hans lille skiffle-gruppe fra 1957 skulle ende med The Beatles' endelige bemanding og navn. Ls mere her.


Hvor ligger John Lennon begravet?

John Lennon blev ikke begravet, men derimod br√¶ndt efter sin d√łd den 8. december 1980. S√• vidt vi ved, vides det ikke hvad der derefter skete med asken. G√¶t g√•r p√• at enken Yoko spredte den ved Strawberry Fields, men det virker dog temmelig usandsynligt.


Hvorfor har I ikke teksterne til The Beatles' sange?

Kunstneriske værker som sange er beskyttet af ophavsret, og vi kan derfor ikke bringe dem uden tilladelse.
Det kan lade sig g√łre at finde alle The Beatles' sangtekster p√• amerikanske websider ved at s√łge p√• Google.

Jeg elsker I Am the Walrus, men har en anelse sv√¶rt ved at forst√• sammenh√¶ngen mellem John og en hvalros. Jeg t√¶nkte, I nok ville v√¶re de mest oplagte at sp√łrge. :) Kan I forklare mig lidt om sangens betydning, opstanden, tid, popularitet etc.?

Hvis du er forvirret, er det ganske forståeligt, for I Am the Walrus er en mærkelig sang.

Det fortælles at John Lennon fik et brev fra en elev på hans gamle skole i Liverpool. Eleven fortalte hvordan de skulle analysere Beatles-sange, og det blev Lennon så oprevet over, at han besluttede sig at skrive en sang der virkelig var umulig at fortolke, og han kom derfor op med strofen der begynder med "Yellow matter custard dripping from a dead dog's eye" til det sangprojekt som blev til I Am the Walrus. Iflge AboutTheBeatles.com var Lennons kommentar da han blev færdig; "Let the fuckers work that one out"!

Hvalrossen stammer fra Lewis Carrolls digt The Walrus and the Carpenter der kan tolkes til at handle om kapitalismen og velfrdssystemet. Lennon valgte at bruge hvalrossen, og senere erfarede han at den var den onde i digtet selvom han havde troet det modsatte, men som han sagde til Playboy-magasinet i 1980; Jeg skulle have sagt "I Am the Carpenter". Men det ville ikke have været det samme, vel?" Lennon brugte ogs hvalrossen til yderligere at drive gæk med sine lyttere, da Paul McCartney i flere andre sammenhnge var den som var hvalrossen (f.eks. i filmen Magical Mystery Tour) og alts ikke Lennon, og frst i sin solokarriere sang han i sangen God "I was the Walrus, but now I'm John", som en del af den afstand han tog til sit gamle band på det tidspunkt.

The Eggman mener man er den amerikanske popgruppe The Animals' forsanger Eric Burdon.
De underlige lyde og stemmer sidst i nummeret kommer fra en tilkoblet radio i studiet, og dermed bl.a. en BBC-optagelse af Shakespeares King Lear.

På hvilket album eller anden udgivelse kom sangen "We Can Work It Out"?

I The Beatles' f√łrste periode blev deres st√łrste hits kun udsendt p√• singleform, hvilket var nyt i forhold til tidligere, hvor disse sange ogs√• blev brugt som lokkemiddel til at slge Lp'erne. Derfor er We Can Work It Out ikke p√• nogen af de originale tolv Beatles-albums. Den blev i stedet udsendt som en dobbelt-A-sidet single i 1965 med Day Tripper som den anden sang. Senere er den udkommet p√• det r√łde Beatles-opsamlingsalbum; The Beatles 1962-1966, og p√• Cd'en Past Masters vol. 1.


Hvornår startede udgivelsen af "THE BEATLES MONTHLY BOOK" og hvornår kom det sidste eksemplar ud?

The Beatles Monthly Book var gruppens originale fan-magasin. Det blev udgivet indtil december 1969, hvilket var efter 77 udgivelser plus en specialudgave. Med hensyn til f√łrste udgivelse vil jeg g√¶tte p√• mneden august i 1963. Det eneste jeg har kunnet finde var at nummer 7 blev udgivet februar 1964, og man kan s√• regne bagl√¶ns... I maj 1976 blev magasinet genoplivet hvor de 77 f√łrste nye udgivelser indeholdt genoptryk fra de originale udgaver. Denne udgave af magasinet blev faktisk stadig udgivet i 1989, hvor Beatles-eksperten Mark Lewishon ogs skrev i den. Det lykkedes mig at spore et eksemplar s√• nyt som fra 1996.


P√• The Beatles f√łrste single-hit, Love Me Do, er der en der spiller mundharpe, hvem er det?

Det er John Lennon der spiller mundharmonika. Han havde et smart stativ så han både kunne spille guitar og blæse i mundharmonikaen på en gang.


Hvad hedder Ringo Starrs bog, som han udgav med postkort osv. fra de 3 andre i gruppen?

Bogen du omtaler hedder Postcards From the Boys. Du kan læse vores omtale af udgivelsen her: Ny bog og Cd fra Ringo


I engelskundervisning skal vi i gang med at gennemgå Blackbird, og derfor kunne jeg godt tænke mig at få uddybet den nærmere mening med sangen.

Paul McCartney, der skrev den, har forklaret at han skrev den i forbindelse med udviklingen af de sortes borgerrettigheder i USA og den racisme, som sorte mennesker blev udsat for. Blackbird skal forestille at v√¶re en sort pige, og med vers som "Take theese broken wings and learn to fly" opfordrer han de mange undertrykte sorte (kvinder) til at vinde st√łrre selvtillid og succes i livet trods fortidens pinsler.