Beatlesinfo.dk
Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

       1960
1957              1962              1964              1966              1968              1970
   oversigt              1960              1963              1965              1967              1969              

       
På natklub i Hamburg
The Beatles, drog i 1960 for første gang til Hamburg. Det var dengang et meget godt sted for små bands at spille, og gruppen blev hurtigt populære blandt de lokale.

Et stykke nede i Tyskland, nærmere bestemt byen Hamburg, havde nogle tyskere opdaget at der var god efterspørgsel på spillesteder og natklubber, og derfor blomstredede der i havnebyen nu mange af disse op. På trods af landets fuldstændige ødelæggelse i 2. Verdenskrigs sidste år, var Hamburgs spillesteder bare 15 år efter kapitulationen faktisk længere fremme end flere britiske.
Året inden havde George Harrison og Paul McCartney forladt undervisningsvejen og med John Lennons drop af Liverpool College of Art, hvor hans gode ven Stuart Sutcliffe og kommende kone Cynthia Powell begge ellers gik, havde de pludselig god tid til at øve. Og som de professionelle musikere, de så sig selv som, lå det meget naturligt at de fulgte andre Liverpool-bands og stilede efter en tysk natklub-spillekontrakt.

Trommeslager-mangel
Da Stuart på trods af sit manglende talent indlod i at spille bas (her spillede Paul stadig guitar), havde de næsten et fuldt funktionelt band. En fast trommeslager var det eneste de stod og manglede. Med forskellige midlertidige trommeslagere spillede de nu, og som hyldest til Stuarts yndlingsband, Buddy Holly and The Crickets (Buddy Holly og fårekyllingerne), brugte de navnet The Beetles (Billerne), der efter en periode som The Silver Beetles, endte i ordspillet The Beatles - navnet var født. En trommeslager var dog stadig på ønskelisten, indtil en af slagsen, Pete Best, i august indvilligede i at tilslutte sig gruppen.
Senere på måneden forlod de Liverpool og startede på den mindre hamburgske natklub, Indra Club, der dog lukkede kort tid efter pga. støjklager. Manden, The Beatles havde kontrakten med, Bruno Koschmider, flyttede dog bare The Beatles til en af sine andre klubber.
På Der Kaiserkeller fik The Beatles en noget tør modtagelse, men lang tid skulle der ikke gå før The Beatles formåede at holde tyskerne underholdte i de omtrent otte timer et show varede, men disse hårde og krævende optrædener måtte gruppen ofte klare med alkohol og narkotiske stoffer.

George deporteres
Herr Koschmider fik sig senere på året en konkurrent da manden Peter Eckhorn startede Top Ten Club.
Lokket af en højere løn bestemte mange ansatte på Der Kaiserkeller sig for at tage til Top Ten, og dette gjorde The Beatles også, men da Koschmider fandt ud af det, gav han politiet et nys om George der egentlig var for ung (som den yngste beatle var han kun 17 år), og han havde derfor løjet om sin alder over for myndighederne der krævede han var mindst 18 år. Koschmider havde god indflydelse på systemet, og bare ni dage efter blev Pete og Paul arresteret anklaget for ildspåsættelse efter en mindre episode hvor der angiveligt var gået ild i et kondom. Efter en nat bag tremmer blev de også sendt tilbage til Storbritannien hvilket blev afslutningen på The Beatles' første periode i Hamburg.
I foråret 1961 tog The Beatles dog atter til Hamburg. Denne gang var George gammel nok, og man spillede fra starten på Top Ten Club. The Beatles var faktisk på det tidspunkt allerede kendte i Hamburg og de havde en del tyske fans. I april tog de tilbage til England og kom aldrig igen på kontrakt da man senere ikke kunne blive enige om lønnen.




Senest opdateret:
Juli '10


1960 i overskrifter:

Frankrig prøvesprænger atomvåben
USA opsender første vejr-sattelit
Kennedy bliver amerikansk præsident