Beatlesinfo.dk
Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

Anmeldelse af Karsten Jørgensen: Paul McCartney - mennesket, myten og musikken

Af Peter Rugbjerg, 1. juni 2007.
Paul McCartney.
Den nye biografi.

Det er i anledning af Sgt. Pepper’s 40 års jubilæum at Karsten Jørgensens nye biografi om McCartney med undertitlen Mennesket, myten og musikken udkommer. En sikkert ikke helt tilfældig sammenkædning, for albummet er centralt i Jørgensens opgør med den gængse opfattelse af Paul McCartney som et poppet, halvunderlegent sidestykke til John Lennon.
McCartney er en musiker med mange facetter og f.eks. var han langt inde i tressernes avantgardemusik længe før Lennon fik interessen, og således var McCartney også den helt væsentlige mand bag det skelsættende Beatles-album fra 1967.
Gennem bogen beskrives McCartney som en utrolig musikalsk person der ikke som de øvrige beatler forfaldt til at hvile på laurbærbladene, men konstant var drevet af ønsket om at bevæge sig videre.

Bogen lægger ud på dagen efter mordet på John Lennon i 1980 der giver et eksempel på McCartneys problemer med at udtrykke sine følelser da han dybt berørt alligevel kun giver den pinlige og uheldige kommentar ”a drag, isn’t it?” (”noget møg, ikke sandt?”) hvilket kun fik ham til at fremstå endnu mere følelseskold. Herefter følger en kronologisk fortælling af Paul McCartneys liv hvor vi meget interessant indvies i barndomshjemmets ånd der udover at være familieorienteret og tryg også var præget af en tro på gevinsten ved det hårde arbejde hvilket kunne være forklaringen på McCartneys senere arbejdsdisciplin. Den historiske kontekst beskrives desuden, men overhånd tager det da der sågar gives en kort intro til 2. verdenskrigs begyndelse.
Bogen, der ikke er resultat af ny research, sørger for at komme ind på alle de mere eller mindre kendte småhistorier og således også Pauls reaktion ved moderens tidlige død (”Hvor skal vi så få pengene fra?”), men bogen gennemgår også de mange spekulationer både om Pauls død og teorien om at navnet Eleanor Rigby stammede fra en gravsten ved den kirke Paul og John i 1957 mødtes første gang hvilket forfatteren faktisk finder sandsynligt trods McCartneys egen afvisning.
Bogen bliver dog først rigtig spændende som fortællingen skrider frem til The Beatles-perioden, men paradoksalt nok er denne del af Paul McCartneys liv allerede så gennemtærsket at det for Beatles-kendere alligevel ikke rigtigt tilføjer meget nyt om end vinklerne måske er lidt anderledes. Især sammenholdt med forfatterens John Lennon-biografi (2002) er det ganske gentaget, og måske skulle bogen i stedet have beskæftiget sig med nogle af de mindre klassiske Beatles-historier, men forfatterens valg om at henvende sig mere all-round kommer selvfølgelig også til gavn for nybegyndere i The Beatles’ historie.
Når fortællingen skrider gennem The Beatles’ stridfulde sidste år, fokuserer bogen mere på Paul McCartney og søger igen at tegne et mere positivt eller i det mindste nuanceret billede af McCartney, der ellers nemt fremstod dårligt i medierne som sagsøger af de øvrige beatler ved retssagen om The Beatles’ juridiske opløsning og i mange anmelderes øjne i den svære solo-periode i tiden efter splittelsen hvor McCartney mistede modet mens selv Ringo havde succes med karrieren.

I disse tidlige år i halvfjerdserne er det at Paul med Linda McCartney ved siden danner Wings der gennemgående plages af McCartneys manglende selvkritiske øjne. Modsat de øvrige beatler er Paul dybt afhængig af kontakten med publikum hvilket ligger til grund for de tabsgivende mini-koncerter Wings lægger ud med. Gruppen får dog flere succeser, først med hitalbummet Band On the Run (1974), men inden for i bandet fungerer sammenholdet mellem McCartneyerne og den jævnligt udskiftede besætning slet ikke optimalt, og Karsten Jørgensen betegner ligefrem beslutningsprocessen i bandet som et ”skindemokrati” hvor Paul er den ubestridte leder både musikalsk og strategisk i et stigende mere kommercielt succesfuldt foretagende der dog i enkelte sætninger lyder helt Tvind-agtigt!

Gennem hele bogen er McCartneys musikalske bedrifter gennemgået, og Karsten Jørgensen er især begejstret for 1982-soloalbummet Tug of War hvis musikalske kvaliteter skal skyldes at McCartney personligt var i en presset periode ligesom med Band On the Run. På andre albums har McCartney simpelthen været for sikker på sin egen musikalske overlegenhed og således stået bag flere flop, værst alligevel med filmfiaskoen Give My Regards to Broad Street fra 1984 hvor McCartney måtte indse nogle af sine begrænsninger.
Paul McCartney er en interessant og alsidig kunstner og selvom biografien ikke kommer helt i dybden hvor man virkelig føler man forstår mennesket, giver den alligevel et nuancerende portræt der er flydende og levende fortalt.