Beatlesinfo.dk
Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

Please Please Me

Udgivet i Danmark d. 19. juli 1963
  -i England d. 2. marts



Brugernes bedømmelse: (klik for at give dine stjerner)


The Beatles havde længe ledt efter et pladeselskab da kontrakten med det lukningstruede EMI-selskab, Parlophone, i juni 1962 faldt på plads og gruppens første album kunne planlægges.
The Beatles var blevet afvist af rigtig mange pladeselskaber; Decca havde f.eks oplyst gruppens manager, Brian Epstein, at guitargrupper for tiden var på vej ud (sic), så aftalen var derfor en lettelse og stor glæde for de unge musikere - dengang var det af endnu større betydning for et band at udgive singler (og albums), og så kom det i anden række at betalingen var ret ringe. Trods den succes der hurtigt skulle følge, var det først to år senere at beatlerne blev millionærer.
Producer og chef i Parlophone, George Martin, fortæller i sin selvbiografi at han mest skrev kontrakt med The Beatles fordi han var blevet så betaget af gruppens udstråling og ikke så meget pga. deres musikalske kvaliteter. Desuden var hans arbejdsplads i fare for at modtage lukningsstemplet og derfor kunne han lige så godt tage en chance.

Indspilningen af Please Please Me gik i gang snarligt og var overstået på rekordtid; The Beatles havde simpelthen ikke tid til at pudse indspilningerne af i studiet på det tidspunkt.
Oprindeligt var det Paul McCartney og producer George Martins idé at hele albummet skulle optages live på gruppens faste spillested i Liverpool, den mindre kælder The Cavern. På den måde ville de "fange" den samme driftige stemning der var når bandet rent faktisk spillede live. Dét projekt viste sig dog hurtigt at ville blive alt for besværligt med datidens tunge og dyre kabler, og albummet blev i stedet optaget i studie 2 på EMI's Abbey Road Studios i London.
I efteråret, forud for albumsudgivelsen i marts 1963, blev en singleudgave af Love Me Do udsendt, men fik kun begrænset succes. Men da Please Please Me kom i pladebutikkerne en halv snes måneder senere, voksede The Beatles' popularitet markant. Albummet strøg op på førstepladsen, og allerede med deres debutalbum fik Lennon, McCartney, Harrison og Starr slået deres navn grundigt fast i det meste af Vesteuropa.

Albumsanalyse:
Sangene på Please Please Me er alle dele af gruppens koncert-repertoire og albummet er da også et typisk Rock n' Roll album, dog også med et par enkelte ballader, som eksempelvis Anna (Go To Him). Sangenes tekster er meget direkte og enkle. De handler godt og vel alle sammen om kærlighed - ingen større, politiske budskaber. Lennon og McCartney skrev ikke alle sangene fra Please Please Me, for selvom de måske kunne have disket op med nogle flere end deres otte, ville Martin ikke tage flere chancer.
Det fortælles at slutnummeret, Twist and Shout, blev indspillet sidst da Martin forudså at det ville blive umuligt at få John til at synge andre sange efter at have skreget sig igennem hittet som The Beatles (modsat manges opfattelse) faktisk slet ikke selv havde skrevet. Deres vildere udgave blev bare mere populær end Isley Brothers' oprindelige.

Senest opdateret:
August '08


Side 1:
I Saw Her Standing There
Misery
Anna (Go To Him)
Chains
Boys
Ask My Why
Please Please Me

Side 2:
Love Me Do
PS. I Love You
Baby It's You
Do You Want To Know A Secret
A Taste Of Honey
There's A Place
Twist And Shout

Alle sangene kan købes enkeltvis på iTunes for 10,00 kr. eller prøvelyttes.

Se i iTunes nu.