Beatlesinfo.dk

Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

Beatles For Sale

Udgivet i Danmark d. 4. december 1964
  -i England d. samme dag



Brugernes bedømmelse: (klik for at give dine stjerner)


Da indspilningerne til The Beatles' fjerde album skulle begynde, havde gruppen lige været på turné i USA, og de havde derfor ikke haft meget tid til at indspille de 12-13 numre som der normalt var på en LP, og slet ikke til at få skrevet dem alle sammen (sådan som med A Hard Day's Night), men et album måtte EMI have ud til julesalget.
The Beatles måtte derfor finde sange frem fra deres gamle repertoire fra tiden i Hamburg; for selv The Beatles var det umuligt at at lynskrive et helt album. Bl.a. gruppens producer George Martin har også fremhævet at gruppen var overordentligt udmattede efter et meget stramt program lige siden 1963.
Beatles For Sale regnes af mange for at være blandt The Beatles' dårligste albums, nok sammen med deres sidste album Let It Be, men det indeholder trods tidspresset alligevel nogle perler. Mange af sangene ligger også på et mindre nyskabende niveau, og der er længere mellem de kegletagende sange.
Til det amerikanske marked tilsnittede EMI's selskab i staterne Capitol Records albummet under navnet Beatles '65 hvor bl.a. den samtidige single She's a Woman er på.

Albumsanalyse:
Sangen I'll Follow The Sun var ifølge The Beatles' tidligere trommeslager Pete Best en sang som Paul McCartney skrev allerede mens The Beatles spillede i Hamburg først i tresserne. Ifølge Best var han meget stolt over den, men sangens kvalitet skal nok ses i forhold til Pauls unge alder.
Lidt udvikling er der naturligvis at finde, så som på No Reply og I'm A Loser som er tydelige tegn på at John Lennon var nået ind i sin Bob Dylan-inspirerede periode hvor han gjorde op med den lidt naivt overglade, simple stil, som gruppens første sange var præget af.
Et andet højdepunkt på Beatles For Sale er Eight Day's a Week som er en af de sidste sange Paul og John skrev sammen på den helt klassiske Lennon/McCartney-måde. Paul fik titlen til sangen fra en arbejdstræt taxi-chauffør der kørte ham over til John hvor de så skrev sangen.

Senest opdateret:
November '08


Side 1:
No Reply
I'm a Loser
Baby's in Black
Rock and Roll Music
I'll Follow the Sun
Mr. Moonlight
Kansas City/Hey Hey Hey Hey

Side 2:
Eight Day's a Week
Words Of Love
Honey Don't
Every Little Thing
I Don't Want to Spoil The Party
What You're Doing
Everybodys Trying to Be My Baby

Alle sangene kan købes enkeltvis på iTunes for 10,00 kr. eller prøvelyttes.

Se i iTunes nu.