John Lennons autograf?
Foto: Bruun Rasmussen.
I onsdags beskrev Morgenavisen Jyllands-Posten hvordan et Sgt. Pepper-album signeret af hele The Beatles og nu til salg hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner højst sandsynligt er svindel.
Beatles-vurderingseksperten Frank Caiazzo fortalte til avisen at signaturerne "...er en elendig forfalskning," formentlig af et velkendt signeret Pepper-album som en fan fik i 1967, men auktionshusets kommunikationsdirektør Sebastian Lerche forklarede at Bruun Rasmussens egne eksperter havde blåstemplet pladens autenticitet.
Pladen blev dog kun vurderet til 4.000-6.000 kr. selvom lignende Beatles-albums ifølge JP går for omkring 250.000 kr.
Det er Bruun Rasmussens politik at re-evaluere produkter der muligvis er forfalskede, og nu har Bruun Rasmussen da også foretaget en kovending i sagen og i stedet trukket albummet tilbage pga. "sandsynlig tvivl om autenticiteten."
Relateret link
Bruun Rasmussens side om albummet