Rubber Soul

Udgivet i Danmark d. 8. december 1965
  -i England d. 3. december

Brugernes bedmmelse: (klik for at give dine stjerner)


The Beatles' sjette album, Rubber Soul, var et stort stilskifte for gruppen; hvor de først i tresserne var et helt igennem Rock N' Roll-band, lød musikken med datidens ører nu lidt mærkeligt. Numrene skulle (og skal stadig) høres et par gange for at fange. Sange uden omkvæd og brugen af den indiske sitar gjorde at nogle anmeldere ikke var bange for at stemple The Beatles' karriere som ovre. De fik dog slet ikke ret; Rubber Soul var bare begyndelsen på en ny periode. Som normalt blev albummet indspillet i London på EMI's Abbey Road Studios, og optagelserne strakte sig over cirka fire uger.

Albumsanalyse:
Allerede efter første sang kommer John Lennons 'mærkelige' Norwegian Wood. Titlen var med datidens øjne absurd, men skyldes formentlig Lennons inspiration af Bob Dylan, og referer til noget lidt andet.
Rubber Soul markerede et kraftigt stilskifte i The Beatles' musik der trak i retning mod flere af tidens andre bands. Musikken udviklede sig væk fra hurtige dreng-pige sange a la She Loves You, men i stedet mod musik med en dybere mening, hvor specielt Dylan var i front, og når kærlighed nævnes er det ikke længere så romantisk. Og som i Norwegian Wood var der i virkeligheden ikke tale om en pige, men om hash som netop Dylan havde introduceret gruppen til ved et møde året før.
Sange som In My Life, Girl, The Word, Nowhere Man og Run For Your Life beviste at The Beatles sagtens kunne følge med udviklingen, ja faktisk sætte den. I modsætning til John lettere eftertænksomme sange, ligger Paul McCartneys Drive My Car i den ironiske ende, om pigen der vil være berømt og skaffer sig en chauffør, men ikke en gang har en bil.
Både Lennon og McCartney har hævdet sig som komponist af melodien tilIn My Life. Producer George Martin deltager her med en flydende barokinspireret klaversolo og skaber på den måde flot sammenhæng mellem rock og klassisk, men selvom teksten utvivlsomt er Lennons værk, er det muligt at hele melodien kom fra McCartney. George Harrisons Think For Yourself er en let dyster opfordring til selvstændighed og er især bemærkelsesværdig ved McCartneys markant forvrængede og bombastiske bas-spil. Den eneste sang der stadig holder fast i gruppens fortid, er vel Ringo-sangen What Goes On, som er McCartney og Ringos videreudvikling af en gammel Lennon-sang. Sangen hører ikke rigtig hjemme på Rubber Soul, men sætter trods alt resten af albummet lidt i perspektiv.

Senest opdateret:
November '08