Opdatering: 3. juni. Liverpool Daily Post melder at det berømte børnehjem nu er lukket, men at det stadig ikke er besluttet hvad bygningerne skal bruges til. |
På trods af John Lennons udødeliggørelse af Strawberry Field, gennem 1967-sangen, ser det nu ud til at børnehjemmet lukkes.
Efter hjemmet gennem næsten 70 år har fungeret som plejested for udsatte børn, er behovet nu så småt at Frelsens Hær der driver hjemmet har varslet en lukning.
En lukning de 30 ansatte på Strawberry Field er meget uenige i, og mens Beatles-fans fra hele verden sørgmodigt følger med har personalet nu iværksat en kampagne for at holde institutionen i live. På trods af at der i øjeblikket kun bor tre børn i hjemmet, som nu vil få stillet en plejefamilie i udsigt, holder personalet fast i de 27 risiko-børn, som kan bruge hjemmet i weekender.
Som barn tilbragte Lennon en del tid i hjemmets parkareal, og da han måtte forlade sin mor og i stedet bo med sin tante Mimi, mener man Lennon følte en slags slægtsskab med børnene på Strawberry Field.
Hvad de verdensberømte bygninger efter lukningen skal bruges til er endnu ikke besluttet.