Beatlesinfo.dk
Udgivelser                        Beatlerne                        Historien                        Nyheder

       1964
1957              1962              1964              1966              1968              1970
   oversigt              1960              1963              1965              1967              1969              

       
USA og den første film
Manager Brian Epstein havde planlagt en turné til USA og selvom engelske grupper hidtil ikke havde haft succes med det, var man klar på at tage satsningen. En film med The Beatles blev også optaget i 1964.

A Hard Day's Night
The Beatles skulle lave en (musik-)film, men selvom The Beatles faktisk havde verdenspotentiale, valgte man at den bare skulle være en billig lavprisfilm til hjemmemarkedet, og The Beatles måtte derfor tage sig til takke med sort-hvid-kameraer; farveteknologien var endnu for dyr til mindre satsninger! Filmen blev produceret i foråret over en kort periode af 16 uger, for studiet var stærkt bekymret for at gruppens succes ikke ville vare længere end til efter sommer! Tekstforfatteren Alun Owen valgte at gøre The Beatles' stramme kalender som tema for filmen.
Sammen med filmen blev The Beatles også presset til at udsende endnu et album, der dermed kunne fungere som soundtrack - et ganske nyt fænomen i tresserne. Selv da optagelserne skulle begynde, havde man ikke valgt den endelige titel på filmen. Så en aften, hvor The Beatles havde arbejdet med optagelserne lige siden tidlig morgen, var Ringo Starr gået udenfor, mens han stadig troede det var dag. Her hørte resten af The Beatles ham sige "It's been a hard day" hvorefter han opdagede det var blevet mørkt og tilføjede "...day's night." Denne underfundige benævnelse, A Hard Day's Night, blev meget sigende filmens titel, ligesom navnet på den titelsang, som John Lennon skrev.
På trods af gruppens travlhed med koncerter, interviews, reklameevents osv, lykkedes det John og Paul McCartney at skrive alle 13 sange selv. Og det blev ikke bare 13 almindelige sange, for A Hard Days Night, blev endnu en succes da den i juli udkom sammen med gruppens film, der overraskede og også blev en stor succes.

The Beatles i Danmark
The Beatles besøgte kun Danmark en gang og endda ikke med fuldtallig besætning. KB Hallen i København lagde 4. juni hus til to fuldt udsolgte koncerter, men til alles skuffelse var Ringo syg, og bag trommerne sad i stedet den ukendte stand-in Jimmy Nicol. Alligevel var der vild begejstring og bagefter hørtes de sædvanlige beklagelser over at man slet ikke kunne høre musikken pga. pigernes skrig. (Læs Jens Nagels beretning fra den første danske koncert)
Udover Europa kom The Beatles også forbi Australien og New Zealand, men et vigtigt land manglede stadig...

Næste mål: USA
I august tog The Beatles på deres første turné i USA, landet der tidligere havde knust flere håbefulde britiske musikere. De fleste sommerfugle havde dog fortaget sig da de var blevet modtaget utrolig godt ved deres mindre besøg i landet i løbet af foråret. Her deltog de i det populære Tv-program The Ed Sullivan Show hvor de faktisk slog rekorden med deres 73 millioner seere. Og selvfølgelig forløb turnéen godt, så godt at The Beatles' indtog blev starten på det man senere har kaldt Den britiske invasion: The Beatles banede vejen for anden britisk popmusik der (som noget nyt) slog igennem i USA, her iblandt også Rolling Stones.




Senest opdateret:
Januar '08


1964 i overskrifter:

Nelson Mandela idømmes livstidsfængsling
Stones-koncert afbrydes efter uro
Prinsesse Anne-Marie ægter Kong Konstantin